FREDERIKSHAVN HAVKAJAKKLUB

Kammeratskab, naturoplevelser, motion og sikkerhed

Åbent Hus på Flådestationen

Vi deltog igen i år i Flådestationens Åbent Hus arrangement første lørdag i september

Og igen i år var der masser af besøgende. Vi havde travlt ved vores stand på sydkajen dels med at fortælle om alle aktiviteterne i vores dejlige klub og dels med prøveture rundt i Flådestationens havneanlæg. Dette er kun er muligt én dag om året, så en del gæster tog imod invitationen. 

Endnu engang formåede Flådestationen at afholde et virkeligt godt arrangement, og havde endda overskud til at sørge for god forplejning for os frivillige. Tak til Flådestationen og til alle gæster, der slog et slag forbi os på havnen.

Læs mere og se flere fotos fra turen under Galleri 2023

 

Telttur til Sæby

Klubturen i august var planlagt som telt-tur med fuldt oppakkede kajakker

Det var en ganske lille flok, der deltog i klubturen i august, hvor deltagerne mødtes ved klubhuset og pakkede kajakkerne med alt, hvad der skulle bruges til en overnatningstur. Fredagens korte tur gik fra Marinaen til Hedebo Camping, hvor der blev slået lejr og hygget. 

Lørdag gik via Sæby havn og et besøg hos Sæby Ro- og Kajakklub, inden den lille flok landede retur i Marinaen lørdag midt på eftermiddagen.

Læs mere om turen under Galleri 2023

Sommertur i Det Sydfynske Øhav

Vejret var gråt med humøret var højt da deltagerne mødtes på Svendborg Sund Campingplads

Årets somertur gik til Det Sydfynske Øhav, hvor vi havde base på den flot beliggende Svendborg Sund Campingplads med perfekt beliggenhed lige ned til sundet. Vi fik både en tur omkring den smukke Thurø, besøgte de idylliske Drejø og Hjortø og fik også en flot og blæsende tur gennem Svenborg Sund med en afstikker ind gennem Svendborg. 

Læs mere og se flere fotos fra turen under Galleri 2023

Store Bededagsferie på Gudenåen

Længe før der var nogen der havde tænkt på at sløjfe Store Bededag startede planlægningen af klubbens forårstur

Frederikshavn Havkajakklub har de seneste år fået en meget stor tilvækst af medlemmer. Vi har derfor i år besluttet ikke at afholde nogen kurser og i stedet gennemføre en lang række aktiviteter for klubbens nuværende medlemmer. Første store tur blev en herlig weekendtur på Silkeborgsøerne. Turen bød på blæst, sol, enestående naturoplevelser – og som altid, når der er en ordentlig flok FHK’ere samlede også en ordentlig omgang hygge 🙂

Læs mere og se flere fotos fra turen under Galleri 2023.

Havkajak er for alle

Frederikshavn Havkajakklub er en klub med højt til loftet og et sted, hvor alle er velkomne.

Uanset om du ønsker at tage på korte hyggeture med vennerne, om du vil nørde kajakteknik, surfe i bølgerne og øve grønlænderrul, om du vil deltage i korte eller længere ture med gode naturoplevelser, eller om du har lyst til at motionere på egen hånd, så er Frederikshavn Havkajakklub stedet for dig.

Naturoplevelse
GODE NATUROPLEVELSER

Vi er en klub, der holder meget af og bakker op om vores faste ugentlige roture og al den hygge og fællesskab der er omkring dette.

Men vi sætter også stor pris på at komme ud og mødes med andre roere, se nyt rovand og få nogle gode naturoplevelser. Vi tager derfor også ofte på ture udenfor vores daglige rovand.

Kammeratskab
KAMMERATSKAB

Vi har i Frederikshavn Havkajakklub stor fokus på, at alle skal have det godt. Alle skal føle sig hjemme og føle, at lige præcis Frederikshavn Havkajakklub er det rette sted for dig.

Vi holder derfor også flere sociale arrangementer i løbet af året så som grillaftner, regelmæssige medlemsmøder, sommerkomsammen og julefrokost.

Sikkerhed og roteknik
SIKKERHED OG ROTEKNIK

Vi har stort fokus på, at sikkerheden altid skal være helt i top. Vi holder vores sikkerhedsmæssige færdigheder ved lige ved regelmæssige redningsøvelser.

Vi går også meget op i, at klubbens medlemmer får en god roteknik og holder den ved lige. Således sikrer vi, at der ikke er nogen, der får skader på grund af forkerte roteknikker.

Og så kan vi godt li’ når medlemmerne – under trygge rammer – får rykket lidt på deres grænser og får bevist overfor sig selv, at det alligevel ikke er så svært. 

VORES SENESTE AKTIVITETER

Vi har flere år deltaget i Kajak Lucia i Aalborg. I år havde Voerså Kajakklub inviteret til Lucia-optåg – og det skulle vi naturligvis bakke op om. Et virkeligt godt arrangement, som vi helt sikkert vender tilbage til i 2023.

Sidste lørdag i oktober tager vi tidligt af sted, så vi kan nyde solopgangen og nyde en gang rundstykker bed bænkene lidt syd for Transportcentret.

Klubturen i september gik til Lindenborg Å. Dette var ‘nyt farvand’ for alle deltagerne, der gik fra Vælderskoven til Lidenborg Gods. En ualmindelig smuk tur på godt 21 km, som vi helt sikkert vil genbesøge en anden gang. 

Torsdage i august og september havde vi besøg af Katrine og Kristian fra HavkajakTeamNord, der havde tilretelagt et super godt træningprogram, hvor alle havde stor udbytte i at deltage. Og så er der altid garanti for god stemning og et godt grin, når man er i selskab med Katrine og Kristian.

Under menu-punktet Galleri samler vi fotos, videoer og turbeskrivelser af nogle af de ture og sociale aktiviteter, vi har haft i klubben.