Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Weekendtur til Silkeborg-søerne

16. april 2021 kl. 15:00 - 18. april 2021 kl. 17:00

Frederikshavn Havkajakklub Silkeborg 2019

Vi skal en tur til Silkeborg-søerne, hvor vi indlogerer os i 6-mands hytter på Skyttehusets Outdoor Camp – en lille idyllinsk campingplads med fantastisk placering helt ned til Gudenåen.

Vi har adgang til hytterne fra kl. 15, så de der har mulighed for det, kan nå en lille rotur fredag eftermiddag, inden vi mødes til en fælles aftensmad.

Lørdag skal vi på en herlig heldagstur op gennem Borre Sø og via Remstrup Å til Silkeborg. Her skal vi gennem slusen for at ro ud gennem den vestlige del af Silkeborg Langsø og videre via Lyså til Ørnsø. Vi tager en frokostpause ved Arnakke Kilde og ror til den nordøstlige del af Ørnsø, hvor vi tager en lille overbæring på ca. 800 meter til Almind Sø. På turen retur skal vi bl.a. gennem et længere rørlagt vandløb og ind omkring den idylliske Avnsø (“Brillerne”). Undervejs finder vi et sted at tage en kaffepause, inden vi vender tilbage til campingpladsen. Den samlede tur er på ca. 25 km.

Søndag regner jeg med, at vi kan nå en lille tur rundt i Juelssø – og få et flot kik op mod Himmelbjerget, inden vi tager turen retur nordpå.

Ind imellem roturene kan der måske blive tid til en tur på Himmelbjerget, en cykeltur, en dyst på pladsens minigolf-bane og ellers bare en masse hygge på campingpladserne.

Hvis ovenstående ikke er tilstrækkeligt til at “sælge turen”, så kan I se fotos fra tilsvarende tur – Havkajakroernes efterårstræf i 2019 – som vi var nogle stykker, der deltog i: Galleri_2019.

Tilmelding sker via medlems-app’en.

Detaljer

Start:
16. april 2021 kl. 15:00
Slut:
18. april 2021 kl. 17:00

Sted

Skyttehusets Outdoor Camp
Svejbækvej 3
Silkeborg, 8600 Danmark
+ Google Maps